Jun 25, 2008
Den ser jo glad ud, som den driver rundt i bassinet, delfinen med den buttede næse. Og hula-hop-ringen over vandet springer den også gladeligt igennem. Sådan oplever de fleste turister et besøg i delfinarium.
Virkeligheden er bare en helt anden. Delfiner i fangenskab trives overhovedet ikke. De er trænet til at lave imponerende spring via belønninger med godbidder. Eller afstraffelse, hvis ikke de udfører de indøvede øvelser
Ingen plads - mange sygdomme
Når forestillingen er omme, er delfinen ofte overladt til sig selv uden mulighed for at udleve sine naturlige behov. Havde den været i det åbne hav, kunne den svømme nogle af de 80. km, som er naturligt for den at tilbagelægge dagligt. Det kan den ikke i et bassin. Udover de ringe pladsforhold, døjer delfinen også tit med sår fra solskoldning, fordi vandstanden i bassinet er lav. Den kan få øjeninfektioner på grund af kemikalier i vandet, infektioner der nogle gange resulterer i blindhed.
At delfiner lider i fangenskab, viser flere studier. Obducerede delfiner viser for eksempel ofte tydelige tegn på mavesår og stress. De dør typisk af stress-relaterede sygdomme eller klorin-forgiftning. Faktisk lever delfiner i bassin sjældent mere end fem år. I naturen lever de op til 40 år.
Det intelligente pattedyr bliver simpelthen ikke stimuleret nok indenfor bassinets begrænsede arealer og er tvunget til at leve uden sine artsfæller, som den normalt er tæt knyttet til. Vi vurderer at omkring hver anden delfin, der bliver flyttet fra havet til delfinarier, dør indenfor de første tre måneder i fangenskab.
Spar entrébilletten
Derfor, undlad et besøg i et delfinarium, hvis ferieturen går til Tyrkiet eller USA, hvor SeaWorld er en kæmpe turistattraktion – blot for at nævne et par af de mange lande, hvor delfinarier findes
Ved at spare entrébilletten støtter du ikke denne del af underholdningsbranchen men hjælper i stedet på sigt delfinerne blive, hvor de hører til – nemlig i naturen.
Læs mere om delfiner i fangenskab >> (PDF på engelsk fra vores medlemsorganisation HSUS)
Vi har vist alle set dem på ferien, de udmagrede hunde og katte, der opholder sig omkring turistområderne. Nogle er modige og tigger rester under bordene på restauranterne, i skjul fra personalet der typisk vil jage dem væk.
For mange restauranter er dyrene en plage. Ikke kun fordi, de forhutlede dyr tigger men også fordi nogle af dem er syge og udgør en sundhedsrisiko – og derved kan have en negativ indflydelse på restaurantens indtægter. Der er mange turister, der bekymrer sig om dyrene og gerne vil gøre noget for at hjælpe dem. Og mange finder det derfor nærliggende at fodre dem.
Stop fodring
Men at mætte de herreløse hunde og katte er kun en kortsigtet løsning. For når turisterne rejser hjem, så forsvinder de største fødekilder og kampene om madrester fra skraldespandene bliver bare endnu hårdere.
Måske fodrer du en hund ved ferielejligheden. Det er dog ikke sikkert, de næste gæster er ligeså velmenende, og de vil måske klage til ledelsen over irriterende besøg fra hunde. Og igen bliver de omstrejfende dyr opfattet som en plage.
Derfor er det bedst at lade være med at fodre. I stedet kan du udtrykke din bekymring over dyrenes velfærd overfor din eventuelle turleder eller ledelsen på stedet, hvor du bor. Undersøg, om feriebyen har en lokal dyreværnsorganisation, der forsøger at tage hånd om problemet. Dem kan du eventuelt støtte økonomisk. De har som regel hårdt brug for hjælp.
Mødesteder for de katteglade
Spørg eventuelt hotellet om der findes en kattecafé i nærheden. WSPA har lavet en vejledning, som hoteller og lokale organisationer kan benytte til at oprette en kattecafe. Cafeerne fungerer som fodringssteder for herreløse katte. For at en kattecafe skal være en succes, skal der være en dyrlæge tilknyttet som kan sterilisere og vaccinere kattene. Hotel- og restaurantejere er tilfredse, fordi de undgår konflikter mellem gæster og dyr. Og de dyrevenlige turister er også glade for at kunne hjælpe på en konstruktiv måde.
Langt de fleste lande har uønskede kæledyr i gaderne. Faktisk er op imod 75% af verdens hunde uden ejere. Dette udgør et stort arbejdsområde for WSPA, der forsøger at give disse millioner af dyr en bedre tilværelse ved at begrænse antallet af herreløse katte og hunde og øge deres sundhedstilstand gennem blandt andet sterilisering og vaccinering.
Læs flere tips om dyrevelfærd på ferien >>