Bali: Made mistede sin hund under masseaflivningen

Made Sudini og hendes barnebarn Kadek

Gang på gang har regeringen på Bali aflivet øens hunde, for at få bugt med rabies.

I begyndelsen af 2010 kom en patrulje til landsbyen Seseh Singapadu - her bor Made Sudini, overhovedet i en familie på syv og på daværende tidspunkt den stolte ejer af fire hunde. Læs om hendes oplevelse her.

Made var ikke hjemme da patruljen kom til gaden, hvor hun boede. Men hun vidste, at hendes hunde var i sikkerhed bag havens stakit.

Made var ude i byen. Her så hun patruljerne skyde hunde med strykninpile. Hun fortæller, at hun så hunde hyle af smerte og forskrækkelse, når de blev ramt. De kom ikke langt, før deres ben stivnede og de faldt sammen i krampe. Made var rystet over det forfærdentlige syn.

Hvad hun ikke vidste var, at én af hendes hunde - en ung, rask hvalp - var løbet gennem en åbning i stakittet og ud på gaden.

Da Made kom hjem var tragedien et faktum - hvalpens lig lå foran huset. Naboen fortalte, at én af de andre hunde havde været i panik og forsøgte at springe over havelågen. Det var hvalpens mor, fortalte Made.

Menneskets bedste ven - også på Bali

Treårige Kadek hygger med en af familiens hunde.

Mades treårige barnebarn var hjemme da hvalpen døde. Kadek var knust over tabet og græd i flere dage. Hun spurgte meget efter hvalpen, der hed Johnny.

Da de voksne forklarede, at hvalpen var blevet lagt i jorden, besluttede Kadek sig for at pynte graven med en canang - et lille blad med udsmykninger, man ofrer til guderne. Hun begyndte at kalde én af de andre hunde Johnny. Og resten af familien gjorde det samme.

Læs mere om hundene på Bali >>

Støt med et bidrag til vaccinering af hundene på øen >>




 

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA